Den sidste ejer af Lejbøllegård var enken efter Frederik Christensen. Jensine Marie Christensen der døde på gården i 1943 og ikke efterlod sig nogen børn.

Jensine og Frederik blev kendt for at åbne deres indremissionske hjem for faldne kvinder.
Kvinderne kunne her på gården føde i dølgsmål, hvorefter børnene blev bortadopteret, og pigerne fordelt på øens mange gårde. Jensine og Frederiks omdømme fortæller, om to mennesker med et stort hjerte.

I 1943 arvedes gården af Grevinde Dannerstiftelsen i Jægerspris, som gennem årene havde formidlet kontakt mellem gården og pigerne.

I dag forpagtes gården af Rubenlund Agro A/S som anvender den omkringliggende jord til deres landbrug. Mens gården og den tilstødende park bliver anvendt af

bogbylangeland.dk

Helt sikkert er det at Jensine betød virkelig meget for gården, og der fortælles da også om fra besøgende med spirituelle evner, at Jensine stadig bevæger sig rundt på gården. Men man kan da også levende forestille sig, at et så skønt sted som Langeland må være svært at forlade fuldstændig. Og os som færdes på gården oplever aldrig nogen ondskab fra hendes side. kun kan vi konstatere at hun er her, når vi oplever at hårene rejser sig og vi får gåsehud.

Når man besøger hovedbygningen på Lejbøllegaard, vil de fleste blive betaget af de fantastisk flotte lofter som stuehuset er dekoreret med. De er alle udført af den lokale malermester Daniel Weesch, der blev født på Lejbøllegårdvej i 1857. Han brugte sit liv på at male og dekorere områdets mange gårde og godser. Langeland var på den tid et meget rigt område.